home
***
CD-ROM
|
disk
|
FTP
|
other
***
search
/
På ekspedition i Bibelen
/
På ekspedition i Bibelen.zip
/
Bibelen1.iso
/
mac
/
Bibelekspeditionen
/
DATA
/
DIRECTOR
/
Text.cxt
/
00763_Field_GT24_018.txt
< prev
next >
Wrap
Text File
|
2000-06-26
|
3KB
|
89 lines
Pottemagerlignelsen
Kap.18
(1) Det ord, som kom til Jeremias fra Herren: (2)
Gå ned til pottemagerens hus; der skal du få mine
ord at høre. (3) Så gik jeg ned til pottemagerens
hus; han sad og arbejdede ved drejeskiven. (4)
Når det kar, som pottemageren var i gang med at
forme af ler med hånden, mislykkedes, lavede han
det om til et andet kar, som han nu ville have
det.
(5) Da kom Herrens ord til mig: (6) Kan jeg
ikke g├╕re med jer, Israels hus, som denne
pottemager g├╕r? siger Herren. Som leret i
pottemagerens hånd er I i min hånd, Israels hus.
(7) Snart truer jeg et folk eller et kongerige
med at rykke det op med rode, rive det ned og
ødelægge det. (8) Men hvis det folk, jeg har
truet, vender om fra sin ondskab, så fortryder
jeg den ulykke, som jeg har planlagt mod det. (9)
Snart lover jeg et folk eller et kongerige at
bygge det op og plante det. (10) Men hvis det
g├╕r, hvad der er ondt i mine ├╕jne, og ikke
adlyder mig, fortryder jeg det gode, jeg lovede
at gøre mod det. (11) Sig nu til judæerne og
Jerusalems indbyggere: Dette siger Herren: Nu
former jeg en ulykke mod jer og lægger planer mod
jer. Vend jer dog alle fra jeres onde vej, og g├╕r
jeres færd og jeres gerninger gode! (12) Men de
vil sige: Vi holder ikke op! Vi vil f├╕lge vores
egne planer og handle efter vores onde hjertes
forstokkethed.
(13) Derfor siger Herren:
Sp├╕rg blandt folkene:
"Hvem har h├╕rt mage?"
De mest grufulde ting
har Israels jomfru gjort.
(14) Mon Libanons sne
forsvinder fra klippetoppene?
T├╕rrer det str├╕mmende vand ud,
de rislende kilder?
(15) Men mit folk har glemt mig,
forgæves tænder de offerild.
De snubler på deres veje,
de ældgamle stier;
de må gå ad spor,
hvor der ikke er bygget vej.
(16) De lægger deres land øde,
for evigt pifter man hånligt;
alle, der kommer forbi, skal gyse
og ryste på hovedet.
(17) Som ├╕stenvinden vil jeg sprede dem
foran fjenden;
jeg vender ryggen til dem, ikke ansigtet,
på deres ulykkes dag.
Jeremias' klage over anklagerne
(18) De sagde: "Kom, lad os lægge planer mod
Jeremias, for hverken præstens belæring eller den
vises råd eller profetens ord slår fejl; kom, lad
os lukke munden på ham, lad os ikke lytte til
hans ord."
(19) Herre, lyt til mig,
og h├╕r, hvad mine anklagere siger!
(20) Skal godt gengældes med ondt?
De har gravet en grav for mig.
Husk, at jeg stod i din tjeneste
for at tale deres sag
og vende din harme bort fra dem.
(21) Overlad derfor deres s├╕nner til sulten,
og overgiv dem til sværdet.
Deres hustruer skal blive enker,
de skal ber├╕ves deres b├╕rn,
deres mænd skal rammes af døden
og de unge hugges ned af sværdet i krig.
(22) Der h├╕res skrig fra deres huse,
når du i et nu sender røvere over dem.
De har gravet en grav for at fange mig
og sat fælder for mine fødder.
(23) Men du, Herre, kender
alle deres anslag mod mit liv.
Tilgiv ikke deres skyld,
udslet ikke deres synd!
Lad dem snuble for dit ansigt,
grib ind mod dem, når din vrede kommer!